Tættere på den ultimative digitale kreative frihed

Online markedsføring via kampagnesider eller websider har altid været delt mellem de kreatives ideer og teknikkernes forsøg på at implementere designet så godt som muligt i det valgte CMS.

Man har forsøgt at komme problemet til livs ved at have udviklerne og designerne til at arbejde tæt sammen, ved at lade designerne lære basic kodesprog, agile udviklingsmetoder eller benytte designprogrammer der kunne oversætte design til mere eller mindre brugbart html og css. Nu er er vi der, hvor de kreative kan selv - hele vejen.

Det er en spændende og skelsættende tid for både digital markting og kommunikation, Vi kan nu få hele to ting på en gang; Unikke mulighed for at formidle et budskab via design og koncept, til priser der er baseret kun på den kreative del. Den tekniske del er ikke nødvendigvis længere er en del af ligningen. 

Priseffektivt er ikke længere lig generiske, standard templates downloadet til WordPress. Vi har som markedsføringsfolk og kreative for første gang fået magten til at skabe det, der i hvert tilfælde skaber den bedste løsning, uden at vi skal gå på kompromis.

Billigt har før været lig standard

En anden tilgang er at downloade gratis eller billige WordPress templates og tilrette dem til at passe til den markedsføring eller kommunikation man ønsker at opnå. Problemet er bare, at det aldrig helt passer. Og det er den kreative idé der skal gå på kompromis. Og selv i de tilfælde hvor man har udviklere med på holdet og alle muligheder fra systemer som Sitecore og Drupal, så bliver man som kunde og kreativt hold tit mødt med bemærkninger som “det kan man ikke i dette system” eller “det kan vi godt men det bliver meget dyrt”. Og på den baggrund er den kreative idé nødt til at gå på kompromis og i værste fald miste den kant som skulle have gjort oplevelsen unik.

Man kan efterhånden spotte et WordPress på mange meters afstand fordi de samme templates bliver brugt på et hav af sites.

Man kan efterhånden spotte et WordPress på mange meters afstand fordi de samme templates bliver brugt på et hav af sites. Og dermed forsvinder hele ideen bag smukt design. Design skal ikke bare se pænt ud det skal skabe en effekt, det skal skabe salg, god kommunikation eller en unik brandoplevelse. Og det får man ikke hvis man bare benytter det generiske.

 

Det generiske giver generiske budskaber.

Og ja der findes mange smukt designede WordPress templates, problemet er bare at de er lavet med det generiske som udgangspunkt. Netop for at kunne passe til så mange som muligt. En template som Onepress til WordPress er downloadet mange hundrede tusinde gange og findes derfor på mange sites, alle med samme elementer og opbygning. Det er helt fint i de tilfælde, hvor det bare gælder om at komme online, men som mere seriøs virksomhed, der har ambitioner om at skabe et brand der står ud, er dette ikke løsningen. 

Alternativet til standardsitet har hidtil været at få udviklet sit eget site med sin egen stil og tone og uanset om det er i WordPress, Drupal eller Sitecore, er det stadig en meget dyrere løsning fordi man både skal have strateger, designere og udviklere med i en længere fase.

 

Marketing og de kreative har fået magten

Det er det vi nu ser et opgør med. Rent teknisk er vi nu så langt at man kan skabe det unikke og stærke brand uden at benytte hverken en template eller den meget dyrere løsning. De designværktøjer vi bruger i Granyon gør, at designerne har alle muligheder for at skabe hele sitet inklusiv implementering i CMS.

 

 

Det unikke design uden udvikling

Det teknologiske er nu kommet så langt at vi som strateger og kreative direkte kan skabe online løsninger, kampagnesider eller websider helt uden udviklere. Det er klart, at der er mange steder, hvor udviklerne er vigtige i forhold til komplekse integrationer m.m. men i langt de fleste tilfælde kan vi nu skabe online løsninger på designet og den kreative idés præmisser. Vi kan lave effekter, benytte film og animationer og skabe selv komplekse flows. Helt uden udviklere ombord.

Et eksempel fra Airbnb viser, at også de har set lyset i at komme lettere fra ideer og design til løsning - uden kodere. Som de skriver: 

"We believe that, within the next few years, emerging technology will allow teams to design new products in an expressive and intuitive way, while simultaneously eliminating hurdles from the product development process."
Det er en fantastisk ting for os som kommunikations- eller marketing folk at vi nu kan opnå hele to ting på en gang; Unik kundeoplevelse med et unikt design til priser der er baseret kun på den kreative del, da den tekniske del ikke længere er en del af ligningen.

Det er en fantastisk ting for os som designbureau og ligeledes for de kunder, som vi nu kan tilbyde hele to ting på en gang; Unik kundeoplevelse med et unikt design til priser der er baseret kun på den kreative del, da den tekniske del ikke længere er en del af ligningen. Dvs. billige løsninger er ikke længere lig generiske standard templates. Vi har som markedsføringsfolk og kreative for første gang fået magten til at skabe det, der i hvert tilfælde skaber den bedste løsning, uden at vi skal gå på kompromis.

Sites som vores eget granyon.comhttp://www.stophpv.dk/http://ecogrid.dk/ er alle eksempler på sider, hvor designet har været ledende. Det er ikke en downloadet template, men unikt design skabt mellem vores kreative- og kundens hold. En kort vej fra idé til færdig løsning, oplever vi, opløser det sædvanlige kunde-leverandør forhold. Vi er sammen om at skabe. I disse løsninger har der ikke været udviklere med og alligevel ligger løsningerne i CMS, således at redaktørerne selv kan redigere, oprette og slette indhold.  

En ny proces uden udvikling

Projektejer og kreativt team arbejder sammen på ideer og design i en online prototype. Når alle er enige om resultatet og man evt. har testet på den ønskede målgruppe, lanceres løsningen. Helt uden involvering af udviklere. Løsningen ligger allerede i et CMS klar til brug. På denne måde bliver den unikke ønskede kundeoplevelse ikke bare målet men også resultatet.

Er vi der helt endnu?

De muligheder vi nu har som designere og jer som kunder er meget langt fremme. I 75% af tilfældene også mere end tilstrækkeligt til at skabe selv avancerede sites helt uden udviklere. Men dermed sagt er der stadig mange ting udviklere skal hjælpe med. De avancerede integrationer, manipulation af data osv. Vores oplevelse er også at det er disse mere avancerede tekniske ting udviklerne sætter pris på at arbejde med. 

Det vigtigste her og nu er at vi med overbevisning kan tilbyde et kvalitets alternativ til det billige masseproducerede og den unødigt dyre specialprogrammerede CMS-løsning.

Så samarbejdet mellem kunde, udvikler og designer er bestemt ikke ophørt endnu og stadig vigtigt i de tilfælde, hvor tingene bliver meget avancerede. Men spørgsmålet er om ikke AI og mere fleksible integrationsmuligheder en dag også gør det muligt at erstatte den del? Det vigtigste her og nu er at vi med overbevisning kan tilbyde et kvalitets alternativ til det billige masseproducerede og den unødigt dyre specialprogrammerede CMS-løsning.

Af: Mikkel Noe Westh, Senior rådgiver hos Granyon